ANNONCE
Opdatering klokken 20.27:
De fleste kunder har fået strømmen igen.
– Vi kæmper lidt med de sidste, siger Claus Rasmussen, driftsleder ved Vores Elnet, til Newsbreak.dk.
Han fortæller videre, at der var ild i en afbryder i hovedtransformatorstationen.
Det bevirkede, at i alt 2.500 kunder Ejby-Barløse-området var berørt af afbrydelsen.
Original artikel:
Strømmen er gået i et større område på grund af en brand i en transformatorstation.
Det oplyser TrekantBrand på Twitter.
Her står der, at det er transformatorstationen i Ejby, der har været ild i.
Seas-nve skriver på sin hjemmeside, at 1731 husstande er berørt at strømafbrydelsen.
Branden er slukket, oplyser TrekantBrand.
Newsbreak.dk har været i kontakt med Seas.
Det lokale energiselskab er endnu ikke vendt tilbage med en kommentar, men den vagthavende fortæller, der arbejdes på højtryk for at få løst problemet.
Det forventes, at strømmen er tilbage klokken 21.
Opdateres …
TrekantBrand er til brand i en transformatorstation i Ejby. Branden er slukket men der vil være strømafbrydelse i området.
— TrekantområdetsBrand (@TrekantBrand) March 18, 2021
Lige nu er tidshorisonter for afbrydelsen ukendt.
Der er indsat mandskab fra station Ejby pic.twitter.com/6RrUj8unWe
ANNONCE