ANNONCE

Vågnede til flammer

12. februar 2021 06:31 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

En mand er indlagt efter en lejlighedsbrand i Nørresundby

En glemt gryde med olie på komfuret resulterede torsdag aften i, at en mand i Nørresundby vågnede til brand i sin lejlighed.

Det oplyser vagtchef Poul Fastergaard til Newsbreak.dk.

– Han faldt i søvn, og da han vågnede var der ild i køkkenet og lejligheden var fyldt med røg, siger vagtchefen.

Det lykkedes manden at få reddet sig selv ud af lejligheden, og han fik også banket flere naboer op i opgangen på Forbindelsesvejen i Nørresundby.

Brandvæsenet var hurtigt på stedet, og havde held med at begrænse den kraftige brand til lejligheden. Den er dog kraftigt røg- og sodskadet.

Den uheldige kok er indlagt til observation for røgforgiftning på sygehuset, oplyser vagtchefen.

Branden blev anmeldt klokken 23.50 torsdag aften.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu