ANNONCE

Brand på dansk michelinrestaurant

23. juli 2020 23:07 | Af: Ritzau Info

Brand på restaurant Kadeau på Bornholm startede i en pizzaovn. Omfanget af brandskader kendes endnu ikke.

Brand på dansk michelinrestaurant
Branden startede i en pizzaovn. Se flere billeder under artiklen. Foto: Presse-fotos.dk

En brand er torsdag aften brudt ud på restaurant Kadeau på Bornholm. Ingen personer er kommet til skade som følge af branden, der begyndte i en pizzaovn.

– Branden er under kontrol, og der arbejdes i øjeblikket på noget efterslukning på restaurantens tag, siger Anders Knudsen, vagtchef ved Bornholms Politi, kort før klokken 23.

Anmeldelsen om branden indløb lidt efter klokken 22, hvor der stadig befandt sig gæster på den kendte restaurant, der har en enkelt stjerne i Michelin-guiden.

Politiet kan sent torsdag endnu ikke sige noget om omfanget af skader i bygningen som følge af branden.

– Vi har endnu ikke overblik over det, fordi vi ikke har haft mulighed for at komme ind i bygningen, siger vagtchefen.

– Men branden er under kontrol ifølge de seneste oplysninger, tilføjer han.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu