ANNONCE

Brand ved Dansk Islamisk Center måske påsat

9. maj 2020 17:35 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk og Ritzau Info

En brand er opstået i en industribygning sent torsdag aften. Ingen personer var til stede i bygningen.

Politiet arbejder ud fra en tese om, at en brand, der opstod i en kontorbygning på Nørrebro i København torsdag aften, er påsat.

Det oplyser Københavns Politi, der omtaler bygningen som et “gerningssted”.

Politiet bekræfter, at bygningen rummer Dansk Islamisk Center, som både fungerer som en moské og en forening.

Man mener dog ikke, at der en sammenhæng mellem branden og moskéen og kan derudover ikke oplyse mere fredag aften.

Brand under kontrol

Efter mere end et halvt døgns slukningsarbejde var brandvæsnet stadig på stedet.

– Der foregår en kontrolleret nedbrænding af tagetagen, sagde central efterforskningsleder Kenneth Jensen fredag.

Branden opstod i en kontorbygning tæt ved Dronning Louises Bro.

Anmeldelsen om branden modtog Københavns Politi torsdag aften klokken 23.56.

På grund af brandvæsnets og politiets arbejde på stedet var Nørrebrogade spærret fra Stengade til Dronning Louises Bro i retning ind mod byen.

Der er ingen meldinger om tilskadekomne personer.

ANNONCE

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu