Sådan virker brandbilernes stiger

19. maj 2018 16:10 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Brandbilernes stiger er meget mere end to stænger med trin imellem.

Del:

Brandbilernes stiger. Hvad, hvor og hvornår?

Det kan du blive meget klogere på her i denne artikel – og galleriet over den.

Vi kender jo nok alle ordet ‘stigevogn’. Og mon ikke mange af os straks tænker på de store, røde biler med blå blink, der altid er klar til at hjælpe danskere i nød.

Men hvor, hvornår og hvordan bruges brandbilernes stiger? Det har Beredskab Øst på fornem vist i den billedserie, du kan se over artiklen.

De forskellige situationer på billederne er også forklaret i billedserien.

Når du har bladret dig gennem den, går du sikkert en smule klogere i seng, end da du stod op.

Beredskab Øst har på sin Facebookside forklaret, hvor, hvornår og hvordan stigerne bliver brugt:

Mange forskellige opgaver til brandbilernes stiger

Redningsstigerne bruges ofte til mange andre opgaver i dagligdagen, da de udgør optimale betingelser for godt arbejdsmiljø og effektiv indsats ved arbejde i højde. Heldigvis er det sjældent at personer skal reddes fra brand via vinduerne.

– Det er noget af det, som mandskabet øver rigtig ofte. Både i gården på stationen og rundt omkring i byen, siger Martin Brix, beredskabsinspektør ved Beredskab Øst, til Newsbreak.dk.

I størstedelen af alle bygninger med personophold er de enkelte rum forsynet med vinduer, som kan fungere som sekundær redningsmulighed, hvis eksempelvis en trappe eller flugtvej er spærret af røg og varme ved brand. Denne åbning fungerer som såkaldt “redningsåbning”.

I terrænniveau vil det være muligt selv at kravle ud, mens brandvæsenets redningsstiger skal anvendes når man kommer højere op.

Indtil 10,8 meter kan det klares med håndstiger, selvom det ofte kan tage længere tid og være forbundet med større risici.

Drejestigen op til 23,2 meter

Er kanten på den øverst redningsåbning placeret højere end 10,8 meter over terræn – men under 23,2 meter – vil brandvæsenets drejestiger kunne nå disse – afstanden fra drejestigen til bygningen skal dog tages i regning.

– Vi har fast folk på de specielle pladser på for eksempel drejestigen. Den kræver kendskab og uddannelser, siger Martin Brix.

Er der ‘personophold’ højere end 23,2 meter over jorden, så er der ingen redningsstiger der kan nå. Derfor skal trappen være særligt udformet, så den altid er røgfri. Medmindre, der findes to trapper.

En drejestige kan være helt op til 30 meter høj: Helt faktuelt er de 23 meter op på en bygning i en afstand af 12 meter fra bygningen (målt fra center af stigen/midten af bilen)

Levende kurv

Og ellers er det altså op ad trinene for de gæve mænd i uniformerne. Og der er ingen vej udenom. Alle skal – og kan – udføre sit arbejde højt over jorden. Det kan nogle gange godt give lidt udfordringer – i hvert fald, hvis vejret ikke er på brandmændenes side.

– Når man står i en kurv 30 meter over jorden, så kan den godt være lidt levende, siger Martin Brix.

Det er der dog råd for, for arbejdet skal gøres.

– Blæser det mere end 12 meter i sekundet, bruger vi styreliner til kurven, forklarer beredskabsinspektøren.

Og umiddelbart virker en blæst på 12 meter i sekundet eller mere da heller ikke til at afskrække brandmændene – de får ikke kolde fødder.

– Det har jeg i hvert fald aldrig hørt om, siger Martin Brix og lægger heller ikke skjul på, at det vil være svært at forene med jobbet som brandmand.

Én afgørende ting

Det er afgørende af brandvæsenet altid kan komme tæt på en bygning, hvis der er redningsåbninger som skal kunne nås. Derfor er der typisk udlagt en brandvej for de højere bygninger, så de store redningsstiger kan komme frem.

(Brandvejen er forøvrig tydeligt skiltet og det er ikke tilladt at blokere dette stykke vej ved for eksempel parkering).

Vi har samlet en række billeder, som med tilhørende tekst forklarer situationerne.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu