ANNONCE

Brandbombe mod Christiansborg: Mistænkt anholdt

8. februar 2020 16:53 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

Københavns Politi offentliggør nu billeder af den mand, der mistænkes for at have kastet en brandbombe mod Christiansborg fredag aften.

Brandbombe mod Christiansborg: Mistænkt anholdt
Politiet har nu offentliggjort billeder af den formodede gerningsmand. KLIK FOR AT SE DEM. Foto: Øxenholt Foto

OPDATERING 19.31:

Den person, Københavns Politi tidligere efterlyste med billede, er nu anholdt.

Det oplyser politiet på Twitter.

Artiklen fortsætter under videoen.

Politiet oplyser samtidig, at man på nuværende tidspunkt ikke har kommentarer til sagen.

ORIGINALARTIKEL:

Fredag aften blev der kastet en brandbombe mod Dronningeporten på Christiansborg.

Det kunne vagtchef Henrik Svejstrup fra Københavns Politi tidligere lørdag fortælle til Newsbreak.dk:

– Ilden gik ud af sig selv. Der er ringe materiel skade på porten, siger vagtchefen.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 23.51 fredag aften, og man rykkede ud til stedet for at spærre af og indsamle spor.

– Vi har sikret noget videoovervågning, vi arbejder ud fra, siger vagtchefen.

Den videoovervågning har politiet nu valgt at offentliggøre billeder af den formodede gerningsmand fra.

Genkender du personen, kan du kontakte politiet på telefon 114.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu