ANNONCE
En voldsom brand raserer natten til fredag og fredag morgen en gård ved Skave uden for Holstebro.
Ved branden er en brandmand kommet til skade, skriver BT.
Ifølge avisen skulle brandmanden være blevet ramt af bygningsdele fra gården. Hans tilstand er ukendt.
Branden skulle være startet i et høloft på gården. En beboer er ligeledes kørt til skadestuen til tjek for røgforgiftning.
Branden blev anmeldt klokken 00.28, fremgår det af beredskabsoversigten Odin.
Fredag morgen assisterer Beredskabsstyrelsen på stedet med mandskab og materiel:
Beredskabsstyrelsen Midtjylland assisterer fredag morgen Nordvestjyllands Brandvæsen med 2 brandfolk, tankvogn og højtrykskompressor ved gårdbrand i Skave.
— Lars Høg Schou (@BRSlhsschou) September 25, 2020
Newsbreak.dk forsøger at få en kommentar til brandmandens tilstand fra Midt- og Vestjyllands Politi. Hidtil uden held.
ANNONCE