ANNONCE

Brandvæsen rykkede ud til gårdbrand

24. august 2020 22:58 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Politiet bad om, at folk holdt afstand til slukningsindsatsen.

Beboerne på en gård kontaktede mandag aften alarmcentralen og fortalte, at der var brand i gården, hvor der blandt andet er en del svin som en del af beholdning.

Gården er beliggende på Skælskørvej mellem Ringsted og Sorø på Sjælland.

Midt- og Vestsjællands Politi skrev oprindelig på Twitter, at det var påkrævet, at folk holdt afstand og udviste forsigtighed omkring slukningsindsatsen.

Anmeldelsen kom omkring klokken 19.30 mandag, og den første melding fra politiets repræsentanter til vagtcentralen gik på, at der ikke var fare for mennesker eller dyr på stedet.

Ifølge SN.dk blev branden slukket efter en times tid, og ifølge vagtchefen opstod ilden i en udestue.

Den er brændt helt ned, men selve gården har ikke taget skade, lyder det.

En mulig brandårsag kan være cigaretrygning.

Det skal politiets særlige brandteknikere nu undersøge.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu