ANNONCE

Brandvæsen sendte alle stationer

30. januar 2021 11:23 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

Beredskab Øst sendte natten til lørdag hele arsenalet i aktion

Der blev sendt vogne fra samtlige Beredskab Østs stationer, da en kraftig brand i en kolonihave i Ballerup fredag aften brød ud.

Det skriver beredskabet på Facebook.

I første omgang rykkede station Ballerup ud, der hurtigt fik dæmpet branden.

Deres udrykningsenheders arbejde blev dog besværliggjort af mørke og en konstruktionsbrand i taget, skriver Beredskab Øst.

Derfor tilkaldte man yderligere station Gladsaxe, der kom med redningsvogn og lysgiraf, og station Gentofte med redningskran, der kunne fjerne dele af taget.

Sidst sluttede også station Lyngby sig til med en logistikbil, der blandt andet stod for rent tøj og varm kaffe.

I alt tog indsatsen seks timer, oplyser Beredskab Øst.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu