ANNONCE

Her begynder Rigsretssagen

17. februar 2021 15:44 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk og Ritzau Info

Rigsret mod Inger Støjberg starter til september

Her begynder Rigsretssagen
Rigsret mod Støjberg starter til september. (Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix)

Rigsretten mod tidligere udlændinge- integrationsminister Inger Støjberg vil begynde 2. september og bestå af 38 retsmøder. Det oplyser Rigsretten på sin hjemmeside.

Folketinget har vedtaget at rejse en rigsretssag mod Inger Støjberg for sagen om en ulovlig instruks om at adskille alle asylpar, hvor den ene var mindreårig, uden individuelle vurderinger. Instruksen blev givet i 2016, da Inger Støjberg var minister.

Kalenderen for Rigsretten, der er lagt på rigsretten.dk, viser, at der vil være forberedende møde i juni, og at hovedforhandlingen – den egentlige retssag – vil begynde 2. september.

Der vil være retsmøder løbende frem til tirsdag den 30. november. Retsdagene forventes at vare fra klokken ni om morgenen til klokken tre om eftermiddagen.

Fakta

Blå bog: Inger Støjberg

* Navn: Inger Støjberg.

* Født: 16. marts 1973 i Hjerk.

* Datter af gårdejer Mathias Støjberg og medhjælpende ægtefælle Gudrun Støjberg.

* Uddannelse:

1993: Student fra Morsø Gymnasium.

1995: Etårig højere handelseksamen i Viborg.

1999: Informationsakademiet på Viborg Handelsskole.

2013: MA i Business Administration fra Aalborg Universitet.

* Erhvervskarriere:

1999-2001: Redaktør, Viborg Bladet.

Fra 2001: Freelancejournalist ved Støjberg Kommunikation.

* Politisk karriere:

1994-2002: Medlem af Viborg Amtsråd.

2001-2005: Medlem af Europarådet.

2005-2007: Næstformand for Venstres folketingsgruppe, ligestillingsordfører, fødevare-, familie- og forbrugerordfører samt medlem af Naturklagenævnet.

2007-2009: Politisk ordfører samt medlem af Udenrigspolitisk Nævn.

2009-2010: Beskæftigelsesminister og minister for ligestilling.

2010-2011: Beskæftigelsesminister.

2011-2014: Næstformand for Venstres folketingsgruppe samt integrationsordfører.

2014-2015: Politisk ordfører i Venstre.

2015-2016: Udlændinge- og integrations- og boligminister.

2016-2019: Udlændinge- og integrationsminister.

2019-2020: Næstformand i Venstre.

Kilder: ft.dk, inger.dk, Ritzau.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu