Kronprins Frederik syg

29. maj 2019 20:10 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Danmarks kronprins er blevet syg; melder afbud til Royal Run.

Kronprins Frederik er blevet syg – han melder derfor afbud til det stort anlagte Royal Run.

Det oplyser kongehuset.

Kronprinsen har fået konstateret en mindre diskusprolaps, denne gang i venstre side.

“Selvom der er tale om en mindre skade risikerer kronprinsen at tilstanden forværres, hvis han løber med på 10-kilometerdistancerne i årets Royal Run”, oplyser kongehuset, der dog også oplyser, at han vil fortsat være med i ”One mile – Family” i Aarhus, hvor unge og ældre sammen går den korte distance.

Det er kun få uger siden, det blev officielt, at Royal Run har slået verdensrekord med antal tilmeldte.

Kendte og kongelige med ryg-problemer

Listen over danske kendte med diskusprolaps er lang, og rigtig mange har været igennem et smertefuldt forløb i forbindelse med rygskaden.

Deriblandt altså Danmarks kommende konge, kronprins Frederik

Han er dog langt fra den eneste danske kongelige eller kendte med diskusprolaps.

I galleriet ovenfor kan du se, hvilke andre kendte og kongelige, der har døjet med den samme smertefulde skade.

Ikke første gang

Mandag den 3. september 2018 afslørede Kongehuset i en pressemeddelelse, at kronprinsen havde gennemgået en operation for diskusprolaps på Rigshospitalet dagen før. Han aflyste dengang en række planlagte arrangementer i sin kalender og påbegyndte genoptræningen.

– Jeg har døjet med nogle rygproblemer i den seneste tid, som gør, at jeg ikke kan løbe, som jeg gerne ville, afslørede kronprinsen selv kort før løbefesten.

Han aflyste dengang en række planlagte arrangementer i sin kalender og påbegyndte genoptræningen.

Sidste udvej

En operation for diskusprolaps vil i langt størstedelen af tilfældene være den sidste udvej for at slippe for de generende smerter, der følger med en diskusprolaps. Der findes adskillige andre måder at lindre smerterne på, men i nogle tilfælde vil et kirurgisk indgreb være nødvendigt, har Mogens Tange, der er ledende overlæge på Neurokirurgisk Afdeling ved Odense Universitetshospital, tidligere fortalt til Kendte.dk.

– Ved en operation for diskusprolaps laver man et kirurgisk indgreb og går ind via ryggen. Sædvanligvis fjerner man så den del af skiven, der er frembulet. Resten af skiven får lov at blive, men man kan også tømme den for det væv, der er slidt. Det vil så udvikle sig til arvæv, sagde Mogens Tange.

“Kronprinsen vil desuden være til stede under løbene på både Færøerne og i København”, skriver kongehuset.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu