ANNONCE

Prins Philip indlagt

17. februar 2021 15:12 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk og Ritzau Info

Britiske prins Philip, der er gift med dronning Elizabeth, er blevet indlagt

Den 99-årige britiske prins Philip, der er gift med dronning Elizabeth, er onsdag blevet indlagt på hospitalet.

Det oplyser det britiske kongehus ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Prins Philip er blevet indlagt for en sikkerheds skyld og vil være under observation i nogle dage, oplyser det kongehuset.

Ifølge en kilde fra kongehuset var indlæggelsen ikke akut, og prins Philip kunne af egen kraft gå ind på hospitalet, skriver Reuters.

Philips officielle titel er hertug af Edinburgh, og han har faktisk danske rødder.

Han blev født den 10. juni 1921 som Philip, prins af Danmark og Grækenland, og tilhører ligesom dronning Margrethe den glücksborgske kongeslægt.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu