ANNONCE

Britisk milliardær dræbt med kniv

9. april 2021 09:37 | Af: Morten Hermansen, redaktion@newsbreak.dk

Han var en af Englands rigeste

Britisk milliardær dræbt med kniv
Her er et billede af Sir Richards hotel Athenaeum i London Foto: Rozenn Leboucher/Shutterstock/Ritzau Scanpix

Onsdag aften blev en af Storbritanniens rigeste mænd, Sir Richard Lexington Sutton, knivdræbt i sit eget hjem i North Dorset. Også en kvinde blev fundet efter angrebet, og politiet formoder, at der er tale om rigmandens 83-årige kone.

Det skriver det britiske medie The Times.

Kvinden er også blevet stukket med kniv, skriver flere britiske medier. Hun blev bragt på hospitalet i kritisk tilstand.

Anholdt

Torsdag blev en 34-årig mand bragt ind til afhøring hos politiet mistænkt for mord og mordforsøg.  Den mistænkte blev fanget efter han blev jaget vildt i en Range Rover gennem områderne Wiltshire, Hampshire, Berkshire and Surrey, skriver mediet.

Den knivdræbte rigmand var nummer 435 på listen over rigeste personer i England.  Størstedelen af hans formue tjente han gennem ejendomme og hoteller.

Hans formue løb op i 2,5 milliarder kroner.

Ifølge politiet kendte Lexington og hans drabsmand hinanden, der er dog endnu intet kommet frem om et muligt motiv.

Sir Richard Lexington Sutton blev 83 år gammel.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu