ANNONCE

Brostrøm og Mølbak: Derfor sætter vi ind

18. september 2020 14:01 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

Endnu en stor stigning i smittetal.

2. bølge af coronavirus har for alvor bidt sig fast i Danmark.

I det seneste døgn er der registreret 454 positive coronatest oplyser Statens Serum Institut fredag klokken 14.

Det ud af 54.396 prøver.

Antallet af indlagte falder med to. Til 58.

Ingen er døde med corona inden for det seneste døgn. Dermed er det samlede danske dødstal fortsat på 635.

Sammenlagt er 2.128.443 personer i Danmark blevet testet.

Nu sættes der ind

Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm siger, at der skal sættes ind mod superspredningsbegivenheder.

Det er årsagen til de nye restriktioner, hvor forsamlingsforbuddet blandt andet sænkes til 50 personer.

– Det ved vi virker, det er veldokumenteret, siger Brostrøm.

Faglig direktør hos Statens Serum Institut Kåre Mølbak tilføjer, at ingen kommuner er uden for risiko for spredning af coronavirus.

Mølbak opfordrer til, at vi ses i færre og i mindre grupper.

Han siger, at Danmark ligger på 40 smittede per 100.000 per uge. Det er over de 30, som Udenrigsministeriet bruger, når man vurderer, om danskere bør rejse til et land.

Nye restriktioner

De restriktioner, der i ugens løb er indført i hovedstadsområdet spredes til hele landet.

Det betyder, at barer, restauranter og caféer skal lukke klokken 22. Samtidig skal der bæres mundbind på stederne, indtil man sidder ned og får serveret.

Derudover indføres nye tiltag. De gælder foreløbig frem til 4. oktober.

Fra lørdag klokken 12 er forsamlingsforbuddet i Danmark sænket til 50 personer. Ved arrangementer, hvor deltagerne sidder ned, er der stadig mulighed for 500 publikummer.

På både private og offentlige arbejdspladser opfordres der til, at ansatte arbejder hjemmefra, hvis dette er muligt.

Det opfordres til, at man undgår offentlig transport i myldretiden.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu