ANNONCE

Fundet død med flere skudsår i ryggen

5. oktober 2020 08:06 | Af: Keld Stampe, ks@newsbreak.dk

Den amerikanske skuespiller Thomas Jefferson Byrd fundet død med flere skudsår i ryggen.

Fundet død med flere skudsår i ryggen
Thomas Jefferson Byrd blev lørdag fundet død med flere skudsår i ryggen. Hann blev 70 år. Foto: AUBREY REUBEN/LFI.NO NEW YORK DAILY NEWS

Thomas Jefferson Byrd, der har spillet med i flere Spike Lee film, blev lørdag fundet skuddræbt i Atlanta, Georgia i USA. Det bekræfter Atlanta Police Department overfor Variety.

en tragiske hændelse bekræftes også af Spike Lee på Instagram. Se opslaget længere nede i artiklen.

Alarmopkaldet om fundet af en livløs mand indløb natten til søndag og manden blev identificeret som Thomas Jefferson Byrd.

Paramedicinere kunne konstatere, at han var blevet ramt af flere skud i ryggen og erklærede ham død på stedet.

Politiet understreger overfor Variety, at man fortsat er i den indledende fase af efterforskningen.

“Det er med stor sorg, jeg må meddele det tragiske mord på vores elskede bror Thomas Jefferson Byrd i nat i Atlanta, Georgia,” skriver  Spike Lee på sin instagram-profil. Opslaget viser også et foto af den dræbte skuespiller.

Thomas Jefferson Byrd debuterede i Spike Lee filmen ‘Clocker’ i 1995 og har siden spillet med i adskillige af den højtanerkendte regissørs produktioner. Heriblandt ‘Get On The Bus’, ‘Chi-Raq’, ‘Da Sweet Blood Of Jesus’, ‘Girl 6’ og ‘Red Hook Summer’.

Han var ligeledes med i Spike Lee Netflix-produktionen ‘She’s Gotta Have It, som løb over skærmene fra 2017 til 2019.

Mange vil også huske ham for sin rolle i filmen ‘Ray’, der havde Jamie Foxx i hovedrollen som Ray Charles.

Thomas Jefferson Byrd gjorde sig også med stor succes på teaterscenen. I 2003 blev han for eksempel belønnet med en Tony Award nominering som bedste skuespiller i Broadway relanceringen af ‘Black Bottom’, der handler om bluessangeren Ma Rainey.

Thomas Jefferson Byrd blev 70 år.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu