ANNONCE

Bus og bil i frontalt uheld: Barn skal tilses

18. december 2019 08:31 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

Vestergade i Kjellerup var spærret efter et frontalt uheld imellem en bus og en bil.

Bus og bil i frontalt uheld: Barn skal tilses
En bus og en bil var onsdag morgen kørt frontalt sammen. Et barn er kommet til skade ved sammenstøddet. Foto: Elo Christoffersen/ Arkiv

Bilister, der normalt benytter Vestergade i Kjellerup, skulle finde alternative ruter, lød opfordringen fra Midt- og Vestjyllands Politi onsdag morgen.

Artiklen fortsætter efter videoen

Vestergade var nemlig spærret efter en bus og en bil er kørt frontalt sammen.

Bus i frontalt sammenstød

– Det er en bus og en bil, der er kørt sammen, siger vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Ole Vanghøj til Newsbreak.dk.

Vagtchefen uddyber, at der er tale om et frontalt sammenstød.

Han forklarer yderligere at sammenstøddet er sket i byen, hvilket har haft en betydning for bussen og bilens fart.

Barn skal tilses

Der var ingen passagerer i bussen, da uheldet skete.

Men i personbilen er der én, der skal tjekkes for mindre knubs.

– Der er et barn, der skal tilses. Barnet var vågen dog lidt stille, siger vagtchefen.

Vej genåbnet

Uheldet i særdeleshed bussen spærrede Vestergade i Kjellerup.

Midt- og Vestjyllands Politi turde dog ikke spå om, hvornår spærringen ophæves, da Newsbreak talte med vagtchefen.

– Der er ingen tidshorisont. Det kommer lidt an på, om bussen stadig kan trille, for det er den, der er mest i vejen, siger vagtchefen.

I mellemtiden er vejen blevet farbar igen, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi på Twitter.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu