ANNONCE

Busselskab brød corona-regler

18. april 2020 17:19 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Transportministeren har nu indkaldt til møde.

Busselskab brød corona-regler
Transportministeren går nu ind i sagen om proppede busser hos selskabet Flixbus. Arkivfoto: Stefanie Loos/Scanpix.

Flere passagerer havde klaget over busser fra selskabet Flixbus, der havde for mange passagerer med – og på den måde ikke kunne overholde corona-retningslinjerne.

Nu har transportministeren indkaldt til møde med selskabet.

Det skriver Nordjyske.

Klagerne – og videofilm – gik på nærmest overfyldte busser. Og det huer altså ikke minister Benny Engelbrecht (S).

Han fortæller til Nordjyske, at selskabet skal rette ind.

– Jeg er meget skuffet over, at vi her ser et eksempel på en virksomhed, der åbenbart lidt systematisk har en anden tilgang til de her ting. Retningslinjerne er meget klare. De siger, at man skal holde god afstand, og at man skal sætte halvdelen af kapaciteten som maksimum, siger Benny Engelbrecht.

Busselskabet har skrevet til Jyllands-Posten, at Flixbus “arbejder tæt sammen med sundheds- og regeringsmyndigheder og følger deres råd”.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu