ANNONCE

Butik beskyldes for at bruge spriterstatning

22. marts 2020 15:43 | Af: Newsbreak.dk

Kunder i Rema 1000 har klaget til kundeservice og er gået til medierne, fordi de mener, at der er vand i flere butikkers håndspritbeholdere.

Butik beskyldes for at bruge spriterstatning
Flere kunder mente, at der var noget uldent ved håndrensen i Rema 1000. Foto: Christian Als/Scanpix

‘Da jeg var nede at handle i Rema 1000, lod jeg mærke til, at der kom vand ud af den ene håndspritdunk.’

Sådan har en person skrevet i et tip til TV2 Østjylland, og vi satte os derfor for at finde ud af, om det nu kunne være rigtigt.

Artiklen fortsætter under videoen. 

For det kan være stærkt problematisk, hvis det er tilfældet.

– Da jeg arbejder i sundhedsvæsenet, gør det mig harm. Det giver folk en falsk tryghed, lød det nemlig videre i tippet.

Påstand holder ikke vand

Personen er langt fra den eneste, der har haft samme undren og kritik af Rema 1000, som også selv har modtaget lignende henvendelser.

Det bekræfter kæden over for TV2 Østjylland.

Men der er ikke vand i spritbeholderne, forsikrer kædens kommunikationschef.

Grundet udfordringer med at få nok på lager af den almindelige håndsprit, har man skiftet dunken ud med et andet produkt, der også er godkendt af myndighederne.

– Det er en anden type og dermed anden konsistens og duft, end man måske er vant til – men naturligvis også desinficerende, så kunderne kan være helt trygge, skriver kommunikationschefen Jonas Schrøder til TV2 Østjylland.

Rema 1000 informerer i sine forretninger om, at kunderne altså kan desinficere hænderne i væsken.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu