Butik får sin anden sure smiley i træk

12. juni 2018 12:26 | Af: Elo Christoffersen, ec@newsbreak.dk

Det gav en sur smiley, fordi butikken ikke havde hængt sin sure smiley korrekt op.

Butik får sin anden sure smiley i træk
Fred Asia House har for anden gang i træk fået en sur smiley. Pressefoto.
Del:

Fred Asia House i Gothersgade i Fredericia har for anden gang i træk fået en sur smiley.

Ved Fødevarestyrelsens besøg den 3. maj var forholdene fra kontrollen i marts var bragt i orden. Det omhandlede rengøring.

Men denne gang hang kontrolrapporten med den sure smiley ikke korrekt:

– Kontrolrapporten er ikke ophængt korrekt idet øverste halvdel af side 1 er dækket af stort klistermærke der sidder på døren hvorved smileyen ikke er let synlig, skriver Fødevarestyrelsen i kontrolrapporten.

Ejer beklager: -Det blæste meget

I følge ejeren af Fred Asia House var der tale om en fejl:

– Det var en fejl. Det blæste så meget den dag, at det faldt ned, siger ejeren til Newsbreak.dk.

Fred Asia House blev desuden politianmeldt, da en lang række varer ikke var mærket på dansk. Butikken forklarede den 3. maj til Fødevarestyrelsen, at de ikke havde haft mulighed for at printe labels de seneste 12 dage, men de ville rette op på forholdet.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu