Butikstyv flygtede: Truede med kniv

17. marts 2015 11:45 | Af: Anne Mejdahl Daugbjerg, ad@newsbreak.dk
 
Butikstyv flygtede: Truede med kniv
Fakta på Køgevej i Roskilde blev mandag udsat for røveri. Arkivfoto: Elo Christoffersen
Del:
Fakta på Køgevej i Roskilde blev mandag udsat for røveri. Arkivfoto: Elo Christoffersen

Fakta på Køgevej i Roskilde blev mandag udsat for røveri. Arkivfoto: Elo Christoffersen

En butikstyv tog drastiske midler i brug, da han stjal kaffe og chokolade fra en Fakta i Roskilde

Fakta på Køgevej i Roskilde blev mandag aften udsat for et butiks-tyveri. En mandlig butikstyv havde puttet kaffe og chokolade ned i en sportstaske, men han havde kun betalt for en liter mælk ved kassen.

Da en butiks-kontrollant standsede manden efter kasse-linjen, trak han en kniv og truede kontrollanten. Der opstod tumult mellem gerningsmanden og butiks-kontrollanten.

Det lykkedes gerningsmanden at flygte hen til en lille, rød personbil, hvor en mand ventede. De flygtede ad Køgevej i sydlig retning. I forbindelse med tumulten mistede gerningsmanden sportstasken med de stjålne varer.

Gerningsmanden beskrives som dansk, cirka 20 år, almindelig af bygning og mindre end 180 centimeter høj. Han havde kort hår i siderne og var iført sort kasket, sort løst-siddende jakke af syntetisk stof. Flugtbilen var en lille, rød personbil af ældre årgang.

Politiet ledte efter den røde personbil men fandt den ikke, og politiet undersøger nu sportstasken nærmere i et forsøg på finde spor til identifikation af gerningsmanden. Politiet behandler sagen som et røveri, idet gerningsmanden anvendte en kniv til at true sig ud af butikken med stjålne varer.

Lokalpolitiet i Roskilde hører gerne fra personer, der har bemærket røveren eller den røde personbil i området. Kontakt politiet på telefon 114.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu