ANNONCE

Bydel hærget af bilbrande

25. februar 2021 06:22 | Af: Ritzau Fokus

Politiet kan ikke udelukke, at bilbrande tirsdag og onsdag aften i Nordvest i København har en sammenhæng

For anden aften i træk er politi rykket ud til flere bilbrande i det nordvestlige København.

Det fortæller vagtchef Henrik Stormer ved Københavns Politi.

I alt tre biler er onsdag aften blevet sat i brand tre forskellige steder i området i tidsrummet fra klokken 22.10 til 00.30.

Aftenen forinden var der brand i otte biler og to affaldskure i samme mindre område inden for en kort periode.

Politiet kan ikke udelukke, at brandene har en vis tilknytning til hinanden.

– Nogle af brandene har nok en sammenhæng, men om det er samme gerningsmand, eller om det er en, der har ladet sig inspirere, det ved vi ikke, siger vagtchefen.

Politiet har ikke et signalement på eventuelle gerningsmænd.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu