ANNONCE

Bygning besat: Politiet anholder 10

5. september 2019 09:14 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

Københavns Politi rykkede torsdag morgen ud til en bygning på Nørrebro, som var blevet besat.

Video: Local Eyes

Beboere på Nørrebro har i løbet af torsdag morgen oplevet meget tumult. Omkring klokken halv seks vrimler det med politi på Mimersgade og Baldersgade.

Se mere video hos Local Eyes. 

Årsagen var, at der var kommet en anmeldelse om en husbesættelse.

Huset, der blev besat, var et nedlagt jobcenter på Baldersgade, oplyser Københavns Politi på Twitter.

Besatte jobcenter

Et stort antal personer havde torsdag morgen besat et nedlagt jobcenter på Baldersgade på Nørrebro i København.

Københavns Politi blev kontaktet om husbesættelsen klokken 05.32, og det fik politiet til at sende deres reaktionsafdeling ud til det nedlagte jobcenter.

Det estimeres, at der var omkring 20 betjente til stede. Dele af Mimersgade og Baldersgade blev efterfølgende afspærret.

Ti anholdt

Det er uklart, hvor mange personer, der var i det besatte hus, men politiet har i hvert fald foretaget en del anholdelser.

Artiklen fortsætter efter videoen

– Vi har anholdt ti personer, som bliver indbragt og sigtet for husfredskrænkelse, fortæller Henrik Stormer til Ekstra Bladet..

Grunden til de anholdte havde besat bygningen var, at de ville protestere mod social ulighed. Med sig havde de taget paller, som de brugte til at barrikadere bygningen. Desuden havde de hængt et grønt banner ud af vinduet på det besatte hus.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu