Kvinde i koma efter brand

13. maj 2019 13:57 | Af: Jon Tolstrup Jensen, jj@newsbreak.dk

Der er netop nu en person, der er kørt til hospitalet med røgforgiftning.

Klokken var blot et par minutter i 12, da Nordsjællands Politi fik et alarmopkald fra en etageejendom på Birkerød Parkvej. Beskeden var klar, at der var udbrudt brand i etageejendommen.

Se video hos LocalEyes.

Det oplyser vagtchef ved Nordsjællands Politi David Buch til sn.dk.

– Der er ild i en etageejendom og politi og brandvæsen er på stedet. man er netop nu i gang med evakuere de berørte beboere, siger David Buch til sn.dk.

Politiet har som led i den store evakuering valgt at afspærre Birkerød Parkvej, men det er altså endnu usikkert, hvordan branden er startet – samt hvor udbredt den er.

På Twitter oplyser Nordsjællands Politi, at en person er kørt til hospitalet med røgforgiftning, men at der ikke er nærmere information om tilstand. Efterfølgende er et kommet frem, at den kvindelige beboer er i kritisk tilstand. Hun er herudover blevet lagt i koma.

Newsbreak.dk har forgæves forsøgt at få fat på Nordsjællands Politi.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu