Café fik bøde for klamt køkken: Nu er der nyt

15. januar 2019 19:34 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Det var særligt rengøringen, der var problemer med.

Café fik bøde for klamt køkken: Nu er der nyt
Kunder på Café Jorden kan igen spise i bevidstheden om, at spisestedet har en glad smiley. Foto: Scanpix.

Skal du på Café Jorden i Aarhus i den kommende tid, må denne nyhed vække glæde. Spisestedet, der har lokaler i Badstuegade i Aarhus C, har haft besøg af Fødevarestyrelsen, og det kom der kun gode ting ud af.

Fødevarestyrelsen var på ekstra kontrol-besøg for at følge op på de mange, mange fejl og mangler, der blev fundet ved et besøg 6. december 2018.

Efter besøget i december blev der udstedt en bøde på 15.000 kroner til caféen, fordi rengøringen var langt under de standarder, der er for spisesteder i Danmark.

Det betød, at Fødevarestyrelsen 14. januar var på et nyt besøg, og formålet med besøget var selvfølgelig at undersøge, om der var kommet styr på de forskellige forhold. Det var der.

Fødevarestyrelsen skriver i kontrolrapporten, at der er gjort grundigt rent, og virksomheden får topkarakter på de fire parametre, Fødevarestyrelsens repræsentanter kiggede efter i sømmene i forbindelse med besøget.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu