ANNONCE

Chauffør fastklemt i uheld

15. august 2019 11:45 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Forankørende lastbil bremsede, og det overså bagvedkørende chauffør tilsyneladende.

Føreren af en varebil var såkaldt teknisk fastklemt efter et uheld på Næstved Landevej ved Skælskør på Sjælland torsdag formiddag. Det fortæller Søren Østervig, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Uheldet sker ifølge politiets umiddelbare oplysninger, fordi en lastbil med en ekstra anhænger på bremser. Det overser føreren af varebilen og kører derfor direkte ind i bagenden på lastbilen, så førerhuset bliver alvorligt trykket.

– Føreren er kørt på skadestuen i Slagelse, men han er ikke kommet noget alvorligt til, siger vagtchefen til Newsbreak.dk.

Uheldet sker på landevejen omkring klokken 10.20 torsdag, og i skrivende stund holder den ene bil stadig på stedet. Øvrig trafik kan passere med forsigtighed. Østervig fortæller, at det formodes, at køretøjet fjernes ved 12-tiden.

Der er ikke tilkaldt bilinspektør.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu