Chokkontrol: Bil smadrer gennem by med 106 km/t

22. januar 2020 09:43 | Af: Jon Tolstrup Jensen, jj@newsbreak.dk

I alt blev 127 bilister blitzet ved kontrollen.

Chokkontrol: Bil smadrer gennem by med 106 km/t
En fotovogn fik sig en vild overraskelse. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Scanpix

I tidens løb har politikredse rundt om i landet oplevet alt fra ‘førerløse-biler’ til forbudt kærlighed, men tirsdag oplevede politiet noget, der uden tvivl har fået øjenbrynene til at hæve.

Artiklen fortsætter under videoen.

I byen Glumsø holdt politiets fotovogn nemlig parkeret på Nyvej i perioden 11.50 til klokken 17.15 og selvom der ‘kun’ kørte 487 køretøjer forbi, så viste kontrollen sig allligevel at blive en af de mest vanvittige i lang tid.

Døgnrapporten hos Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi viser, at det er tilladt at køre 50 kilometer i timen på strækningen, men det var der altså 127 bilister, der ikke kunne overholde.

Det betyder, at der nu er 16 bilister, der kan se frem til et klip i kørekortet, mens en person har fået en betinget frakendelse af kørekortet.

Men personen, der har fået en betinget frakendelse, synes også at have brudt det menneskeligt mulige for, hvor hurtigt man kan køre gennem en by. Bilisten blev nemlig målt til 106 kilometer i timen, hvor man altså kun måtte køre 50 kilometer i timen.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu