ANNONCE

Chokonissernes vagtparade – iført mundbind

24. november 2020 09:09 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Det er ikke alle, der er tilfreds med konditorens ide.

Coronaen har gjort sit indtog verden over – på mange plan.

Nu også i chokolade, fondant og marcipan.

Det er konditor Laszlo Rimoczi, der står bag chokoladejulemændene – der helt politisk korrekt – udover nissehue og julemandsdragt – er iført mundbund.

– De små masker er lavet af marcipan-fondant. Dem placerer jeg på julemændene, så de dækker både mund og næse, siger han til Reuters.

Det er dog ikke alle, der synes om den ide, som konditoren fra Lajosmizse i Ungarn, har sat i produktion.

– Vi gjorde det ud fra de bedste intentioner og som en lille joke, men det har virkelig delt folk. Vi har fået mange negative kommentarer, siger han videre.

Set som reklame

Ifølge konditoren bliver der harceleret over, at maskerne er ubehagelige at have på – og konditorens julemænd er set som en reklame for netop mundbind.

– I min optik vil julemanden, når han kommer, som et godt eksempel være iført mundbund, siger Laszlo Rimoczi.

Det skorter da heller ikke på ordrer; lige nu ryger omkring 100 af de håndlavede julemænd over disken. Dagligt.

Han dog er sikker på, at den mundbindklædte julemænd ikke bliver den store sællert til næste jul.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu