ANNONCE

Cigaret koster mand 1000 kroner

5. november 2020 20:41 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

En dyr formiddag.

Cigaret koster mand 1000 kroner
Mødet med politiet kostede manden en bøde. Genrefoto.

En 54-årig mand står til en bøde på 1000 kroner for at overtræde ordensbekendtgørelsen. Det skriver Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten for kredsen.

Episoden udspillede sig onsdag formiddag klokken 11.22. En politipatrulje var forbi stationen i Haslev, og her mødte man en enkelt mand, der sad i ventesalen uden mundbind og røg en cigaret.

Det har ikke været tilladt at ryge på DSBs stationer i en del år efterhånden, og da manden så betjentene smed han cigaretten fra sig og slukkede den. Foran ham lå der flere skodder, og i sidste ende blev han mødt med en bøde for at overtræde ordensbekendtgørelsen.

Han blev også bedt om at tage et mundbind på, men politiet skriver ikke noget om, hvorvidt han også blev sigtet for ikke at være iført et sådant.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu