ANNONCE

Cigaretpriserne stiger: Hvorfor nu det?

31. marts 2020 09:25 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Cigaretpriserne stiger 1. april - selv om Danmark er midt i en større krise.

I finansloven, der blev gennemført i 2019, lå det fast, at cigaretpriserne skal stige i et forsøg på at få langt flere til at kvitte smøgerne og få endnu flere til ikke at begynde på at ryge. Det vil ifølge regeringens beregninger medføre et økonomisk løft i samfundet.

(Artiklen fortsætter under videoen)

Nu er tiden så kommet til, at cigaretpriserne faktisk stiger, men det vil de blive ved med.

Hvornår stiger cigaretpriserne?

I beslutningen er der indlagt en gradvis stigning. Det betyder, at cigaretpriserne for første gang stiger onsdag 1. april. Det er altså ikke en aprilsnar, hvis du denne dag bliver præsenteret for en højere pris nede i kiosken.

Sidenhen er det meningen, at prisen faktisk skal stige endnu mere, således en pakke cigaretter i 2022 skal koste 60 kroner i stedet for som frem mod 1. april 2020 godt 40 kroner.

Hvorfor er cigaretpriserne steget?

Forud for beslutningen om en stigning på cigaretpriserne lå en lang politisk diskussion, hvor nærmest alle partier indblandet mente, at prisen skulle ligge mellem 50 og 90 kroner for at have et rimeligt prisleje.

Det var især for de Radikale vigtigt at få prisen så højt op som muligt, da finanslovsforhandlingerne stod på i sin afsluttende fase i december 2019. Partiets formand Morten Østergaard kaldte således den endelige pris på 60 kroner for et absolut minimum.

Set ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt har Kræftens Bekæmpelse i årevis kæmpet for at få sat cigaretpriserne op, og det er der en god grund til. Ifølge dem har Statens Institut for Folkesundhed nemlig lavet beregninger, der viser, at antallet af cigaretter, som børn og unge ryger, vil falde med hele 75 procent.

Hvad koster en pakke cigaretter?

Med prisstigningen i 2020 koster en pakke cigaretter i Danmark nu 55 kroner som udgangspunkt, men det vil ikke være den endelige pris.

Stiger cigaretpriserne endnu mere?

Det gør de. Allerede frem mod 2022 vil en pakke cigaretter koste 60 kroner.

Kræftens Bekæmpelse er dog ikke færdige, for de vil have prisen endnu længere op. Gerne i nærheden af de 100 kroner for en pakke.

Fakta

Det vi alle spø'r om

Denne artikel er en del af serien “Det vi alle spø’r om”, hvor vi på Newsbreak.dk forsøger at give nogle af de svar på aktuelle emner, som danskerne søger på søgemaskiner som Google.

I serien forsøger journalisten at give nogle konkrete svar på aktuelle navne, begivenheder og begreber ud fra de søgninger, som vi enten ved bliver lavet på Google – eller de søgninger journalisten formoder kommer i kølvandet på den aktuelle sag.

Det er ikke alle spørgsmål, vi søger svar på, som vi konkret kan besvare. Det kan være svar på fremtidige begivenheder som eksempelvis Tour de France 2021, hvor vi endnu ikke ved hvilke danske ryttere, der deltager – eller i forbindelse med Christian Eriksens skifte til fodboldklubben Inter, hvor vi ikke præcist kan give svar på, hvad han tjener. Men vi forsøger at komme så tæt på som overhovedet muligt.

God læselyst

Uffe Dahl,
Redaktør, Newsbreak.dk

Kilder: B.T. , Ritzau, TV 2

ANNONCE

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu