ANNONCE
Den frygtede bakterier clostridium perfringens, der kan forårsage koldbrand, kan risikere at smitte via maden. Læs her, hvordan du kan undgå den farlige bakterie.
Flere tusind danskere bliver hvert år smittet med en fødevarebåren bakterie eller virus. KLIK VIDERE OG SE, HVAD DU SELV KAN GØRE FOR AT UNDGÅ AT BLIVE SMITTET. Arkivfoto.
Undlad at vaske eller skylle den rå kylling under vandhanen. Kilde: Fødevarestyrelsen. Arkivfoto.
Ungå at lave mad til andre, hvis du selv eller nogen i din husstand har været syge med opkast inden for de foregående to døgn (det kunne være roskildesyge). Kilde: Statens Serum Institut. Arkivfoto.
Ved grilning: Brug to grilltænger og to sæt fade eller spækbrætter, så du kan holde rå og stegt mad adskilt. Kilde: Statens Serum Institut. Arkivfoto.
Kog eller gennemsteg især fjerkræ og hakket kød, da sygdomsfremkaldende bakterier som salmonella og campylobacter dræbes ved opvarmning. Kilde: Statens Serum Institut. Arkivfoto.
Sæt varm mad, der skal nedkøles, hurtigt i køleskab eller fryser: Maden skal blive kold i løbet af højst 3 timer. Dette er normalt kun et problem, hvis man laver store portioner mad. Kilde: Statens Serum Institut. Arkivfoto.
Brug pasteuriserede æg til retter, der ikke varmebehandles. Kilde: Statens Serum Institut. Arkivfoto.
Opbevar mad i køleskab. Især hakket kød, fjerkræ og fisk tåler ikke lang tids transport i varme. Særligt vigtigt om sommeren. Kilde: Statens Serum Institut. Arkivfoto.
Brug en ren karklud. Kilde: Statens Serum Institut. Arkivfoto.
Pas på, at rå kyllingekødsaft ikke drypper på køkkenbordet eller ned på anden mad i køleskabet. Kilde: Statens Serum Institut. Arkivfoto.
Vær specielt forsigtig, når du håndterer rå kyllinger eller kyllingekød i køkkenet: Campylobacter kan smitte fra få dråber rå kødsaft. Kilde: Statens Serum Institut. Arkivfoto.
Skift skærebræt og kniv, når du skifter madvare, og vask hænder ved skift fra én madvare til en anden i madlavningen. Kilde: Statens Serum Institut. Arkivfoto.
Hold råt kød adskilt fra spiseklar mad. Kilde: Statens Serum Institut. Arkivfoto.
Vask altid hænder grundigt med sæbe, inden du begynder at lave mad og efter toiletbesøg. Kilde: Statens Serum Institut. Arkivfoto.
Clostridium perfringens er en bakterie, man gør klogt i at tage yderst alvorligt.
C. perfringens, som den også kaldes, er en fødevarebåren bakterie, som kan give en gedigen omgang madforgiftning – og faktisk kan den ifølge Sundhed.dk give koldbrand, hvis den inficerer et sår.
(Artiklen fortsætter under videoen)
Bakterien er ifølge Den Store Danske i familie med de andre sporedannende clostridium-bakterier, der også tæller clostridium botulinum, som er bakterien bag pølseforgiftning.
Sådan undgår du bakterien
Clostridium perfringens er naturligt forekommende i blandt andet jord og afføring.
I forbindelse med fødevarer er der størst risiko for at blive forgiftet gennem varmebehandlede retter med kød eller fjerkræ samt sammenkogte retter.
Journalisten anbefaler
Det vil typisk ske, fordi retterne ikke er blevet kølet korrekt eller ikke er blevet holdt tilstrækkeligt varme, skriver Fødevarestyrelsen.
Desuden kan for høj køleskabstemperatur øge risikoen for clostridium perfringens.
Ifølge Fødevarestyrelsen er symptomer på forgiftning diarré, som kan være blodig, mavesmerter og ildebefindende.
I galleriet ovenfor kan du se generelle gode råd til at at undgå farlige bakterier i maden.
FAQ:
Hvad er clostridium perfringens?
En sporedannende bakterie i familie med andre clostridium-bakterie – såsom clostridium botulinum (som forårsager pølseforgiftning)
Hvor findes bakterien?
Bakterien findes typisk i jord og afføring – men kan smitte via fødevarer.
Hvad er symptomerne på forgiftning af clostridium perfringens?
Diarré, mavesmerter og ildebefindende.
Fakta
Farlige bakterier og vira i fødevarer
Her kan du se en oversigt over de mest almindelige, sygdomsfremkaldende bakterier og vira i fødevarer i Danmark.
Clostridium botulinum (Pølseforgiftning)
Kilde: Fødevarestyrelsen
ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu
