Coca Cola-lastbilen udvider ruten: Se hvornår den kommer til din by

28. november 2018 14:56 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Der er nu flere stop - og byer - på listen.

Fredag den 16. november begyndte Coca Colas berømte lastbil sin tur rundt i landet med første stop hos Meny på Frederiksberg i København.

Siden har den besøgt flere byer, men der er åbenbart så stor interesse for at komme en tur forbi den røde truck – i hvert fald er ruten udvidet med hele fire stop.

(Du kan se den opdaterede rute og hvornår, den parkerer i din by, i galleriet over artiklen).

– Vi oplever igen i år en overvældende interesse for julelastbilen. I alle byerne på ruten har der været stor tilslutning, og folk har stået i kø for få en forfriskning og få taget et billede foran julelastbilen, oplyser Peter Hædersdal, Senior Brand Manager hos Coca-Cola Danmark, til Newsbreak.dk.

I år er der noget helt nyt ‘med i lasten’.

Det oplyser Coca Coca Danmark i en pressemeddelelse.

I 2017 var julelastbilen en succes. Derfor var der hos Coca Cola Danmark ingen tvivl; den skulle igen på landevejen.

Doner til Mødrehjælpen og få en minijulelastbil med hjem

Som noget nyt kan man i år også få en miniatureudgave af julelastbilen med hjem. Du skal dog lige gøre en lille indsats. Til gengæld vil den være af den gode slags – du kommer nemlig til at støtte de, der har ekstra brug for hjælp i julen.

Når du besøger lastbilen serveres der en iskold Coca Cola. Som noget nyt i år kan du få en miniatureudgave af julelastbilen med hjem, hvis du donerer et frivilligt beløb til Mødrehjælpens velgørende arbejde denne jul.

“Vi oplevede sidste år, at mange udtrykte ønske om at købe merchandise ved julelastbilen. Det vil vi gerne imødekomme, men samtidig vil vi gerne gøre noget godt for de familier, som har det ekstra hårdt i julen. Derfor introducerer vi i år en miniatureudgave af julelastbilen, som man kan få med hjem mod en frivillig donation til Mødrehjælpens julehjælp. På den måde forventer vi at kunne indsamle 250.000 kroner, der ubeskåret går til at hjælpe økonomisk trængte børnefamilier, så de får mulighed for at holde jul med børnene”, lød det i en pressemeddelelse.

Og det skulle vise sig at holde stik. I hvert fald har interessen været stor.

– Det går over al forventning med donationen til Mødrehjælpens julehjælp. Faktisk går det så godt, at vi har været nødt til at bestille ekstra hjem af den lille julelastbil, så endnu flere danskere kan få én med sig hjem. Det er rigtig dejligt, at danskerne gerne vil være med til at støtte den gode sag, så flere børn kan få en god jul, fortæller Peter Hædersdal.

Hvornår den når til din by, kan du altså se i galleriet.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu