ANNONCE

Corona dræbte mor: Datter faldt om under begravelsen

10. april 2020 21:20 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

Den 32-årige Laura Richards blev ramt af et hjerteanfald under begravelsen af sin mor, der døde af coronavirus.

Corona dræbte mor: Datter faldt om under begravelsen
En 32-årig mistede livet, efter hun blev ramt af et hjerteanfald til sin mors begravelse, der var død af coronavirus. Foto: Piotr Marcinski/Panthermedia/Ritzau Scanpix/ Genre

Torsdag var en meget tragisk dag for en familie i Warwickshire. Ikke nok med at familien måtte sige deres sidste farvel til den 63-årige Julie Murphy, der dage forinden var død af coronavirus, kæmpede de også for at holde liv i den 32-årig Laura Richards.

Den 32-årige fik nemlig et fatalt hjerteanfald under begravelsen af sin mor Julie Murphy. Det skriver The Sun.

Smerter i brystet

Under begravelsen af sin 63-årige mor, der var død efter at være blevet smittet med coronavirus, følte Laura Richards stærke smerter i brystet. Med ét faldt hun om.

Den resterende familie, der deltog i samme begravelse, kom hende til undsætning og skiftedes til at give den 32-årige hjertemassage. Hun blev hastet til hospitalet i en ambulance, men hun mistede desværre livet.

Den 32-årige har tidligere haft hjerteproblemer i forbindelse med andre lidelser.

Som en gyserfilm

Familien var naturligvis meget berørt af situationen, der ikke kun betød et farvel til et familiemedlem, men også til et andet – meget yngre – familiemedlem.

Laura Richards halvsøster Sadie beskrev det som værende en gyserfilm, da den britiske avis talte med hende.

– Der var ikke noget, der kunne gøres. Hun blev ramt af et fatalt hjerteanfald. At miste sin søster ved sin mors begravelse, det er som en gyserfilm. Hun blev kun 32 år gammel. Jeg kan ikke forstå, at det skete, mens vi nedsænkede min mors kiste. Det var frygteligt, fortalte søsteren.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu