ANNONCE

Corona forlænger skolelukning i to kommuner

27. februar 2021 12:46 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

Corona-udvikling blokerer for genåbning

Corona forlænger skolelukning i to kommuner
Arkivfoto: Ritzau Scanpix.

Den skærpede indsats i Kolding og Ishøj er blevet forlænget til og med 7. marts. Det oplyser Børne- og Undervisningsministeriet i en pressemeddelelse.

Det vil sige, at elever fra 0. til 4. klasse fortsat vil være hjemsendt i Ishøj, mens skoler og daginstitutioner holder lukket i Kolding by.

Alle borgere opfordres desuden til at blive testet for coronavirus, oplyste Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse fredag.

Det er ikke meget mere end en uge siden, at Kolding Kommune fik sig en ordentlig forskrækkelse på grund af udbrud med coronavirus.

I samme omgang overtog Kolding den kedelige førsteplads over kommuner med det højeste smittetryk fra Ishøj. Der har den ligget lige siden.

Landets to højeste

Ifølge en opgørelse fra Statens Serum Institut har Kolding inden for de seneste syv dage registreret 282,8 smittede per 100.000 indbyggere.

Ishøj ligger på en andenplads med et incidenstal på 271,2 smittede per 100.000 indbyggere.

Fakta

Hold virusset væk

Sådan undgår du at blive smittet med coronavirus Covid-19:

– Vask dine hænder tit, eller brug håndsprit.

– Brug mundbind

– Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder.

– Begræns den fysiske kontakt, og undgå håndtryk, kindkys og kram.

– Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen.

– Hvis du er ældre eller kronisk syg, så hold afstand, og bed andre tage hensyn.

Kilde: Sundhedsstyrelsen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu