ANNONCE

Coronaindlagte falder til laveste i måneder

5. juni 2020 14:38 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk og Ritzau Info

Dødstallet er dog steget.

Antallet af indlagte med coronavirus fortsætter med at falde. Der er fredag indlagt 85, hvilket er 12 færre end torsdag.

Det viser tal for Statens Serum Institut.

Antallet af indlagte er det laveste siden 17. marts, hvor 82 smittet med coronavirus var indlagt. Indlæggelserne toppede i starten af april med 535.

Der er fredag fortsat 17 med coronavirus indlagt på intensiv afdeling. Ti er i respirator, hvilket er to flere end torsdag.

Yderligere fire smittet med virusset er døde, hvilket bringer det samlede dødstal op på 586.

Coronavirus behøver dog ikke at være dødsårsagen, selv om dødsfaldene indgår i opgørelsen.

For at tælle med i statistikken skal man være død senest 30 dage efter en positiv test.

Der er registreret 64 nye smittet mod coronavirus. De seneste seks dage er der registreret 40 eller færre nye smittetilfælde.

Samlet er 11.875 registreret smittet med virusset. Langt de fleste formodes dog at have overstået sygdommen.

Sundhedsmyndighederne har ikke et egentligt tal for raskmeldte, men bruger i stedet betegnelsen, at man har overstået infektionen.

Det er, hvis man 14 dage efter en positiv test ikke er indlagt eller afgået ved døden.

Langt størstedelen af de bekræftede smittetilfælde – 10.656 – har overstået infektionen. Det er 33 flere end torsdag.

Coronavirus i Danmark

Sygdommen kom officielt til Danmark den 27. februar 2020. Jakob Tage Ramlyng, ansat ved TV2, fik æren af at være den første person, der officielt blev ramt af coronavirus covid-19 (tidligere 2019-nCoV), og han blev den 5. marts også den førte dansker, der officielt slap af med sygdommen igen.

Hvor mange er smittet med coronavirus

Antallet af smittede og karantæneramte i Danmark opdateres løbende hos Styrelsen for Patientsikkerhed.

Johns Hopkins University overvåger desuden sygdommen på verdensplan, og på universitets hjemmeside kan man følge sygdommen “live,” om man så må sige.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu