ANNONCE

Coronarestriktioner holder ældre som gidsler

23. september 2020 06:21 | Af: Newsbreak.dk

Efterlyser samme muligheder som i resten af landet.

Coronarestriktioner holder ældre som gidsler
Flextrafik er mange ældres nøgle til at transportere sig.. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix)

(Citathistorie fra Sjællandske)

Flere ældre borgere kan ikke længere bestille Flextrafik, efter at Movia har suspenderet betaling med kontanter for at undgå coronasmitte.

Alternativet er nu at bestille og betale for Flextrafik på internettet, og det betyder for flere ældre borgere, at de ikke kan køre med Flextrafik længere, da de ikke har adgang til internet. En af dem er 76-årige, Winnie Poulsen, skriver Frederiksborg Amts Avis, onsdag.

– Jeg fik at vide, at jeg ikke længere kunne bestille over telefonen, men nu skulle bruge en computer. Men jeg har ingen computer, så nu skal jeg tage taxa, og det koster mig 100 kroner til byen og 70 kroner til centret, og så skal jeg altså også tilbage igen for samme beløb, siger hun.

Hos Ældre Sagen i Helsingør er man ligeledes forundret over Movias coronarestriktioner. Det skyldes især, at lignende restriktioner er blevet fjernet på Fyn og i Jylland.

– Hvis man kan på Fyn og i Jylland, så kan man også på Sjælland. Jeg er fortørnet over, at man behandler ældre sådan, siger formand for Ældre Sagen i Helsingør, Manfred Dietrich.

Hos Movia ved man godt, at nogle af deres kunder har svært ved det digitale. De arbejder derfor på højtryk for at have en anden løsning klar i år til dem, der ikke har nemt ved det digitale. Movia er dog ikke klar med sådan en løsning endnu, skriver kommunikationsdirektør Camilla Struckmann.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu