ANNONCE

Coronasmitte i Aarhus giver genlyd i Norge

10. august 2020 20:59 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Nu kan flere område blive lukket land for vore norske brødre.

Coronasmitte i Aarhus giver genlyd i Norge
Det stigende smittetal i Aarhus er nu nået til Norge. (Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix)

Det store antal nye smittede – især i Aarhus – giver nu genlyd uden for landets grænse.

Det norske medie VG har skrevet historien.

Her står der, at udbruddet i Aarhus har bragt Region Midtjylland ‘skyhøjt over de norske myndigheders smittekrav’.

I en opdatering i artiklen bliver også Silkeborg nævnt.

Norske myndigheders krav ligger på under 20 smittede per 100.000 indbyggere i en periode på to uger.

I Aarhus er tallet 42,3.

Det betyder, at de områder kan blive ‘røde’ i Norge, og derfor ikke kan få besøg af norske turister.

Også Sjælland er nået op over de 20 smittede.

“Lige nu er alle områder i Danmark grønne. Men disse to hænger i en tynd tråd, når rejsevejledningerne skal opdateres i denne uge”, skriver VG.

Ifølge Ritzau anbefaler Norges sundhedsstyrelse, FHI, at de to områder bliver røde.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu