ANNONCE

Coronasmitte: Laveste tal i 13 dage

22. november 2020 14:17 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk og Ritzau Info

Tre personer er døde med corona.

Der er registreret yderligere 850 coronatilfælde, viser de daglige smittetal fra SSI.

Det er det laveste i 13 dage.

Antallet af indlagte stiger med 17 til 254.

Heraf er 39 personer indlagt på intensiv – 22 af dem i respirator.

Tre personer er døde – og det samlede tal er nu på 784.

I alt er 3.289.511 personer blevet testet i 6.823.437 prøver.

70.485 er bekræftet smittet.

Antallet er det laveste siden 9. november. Her blev der registreret 771 nye coronatilfælde. De seneste fem dage har der været over 1200 nye smittetilfælde om dagen.

Med til historien hører, at weekendens tal kan afvige noget fra hverdage, og at der siden den seneste opdatering er kommet svar på 58.018 prøver. De forudgående fire dage er der hver dag kommet svar på over 70.000 prøver.

Der er blevet indlagt yderligere 28 personer med covid-19 siden den seneste opgørelse. Det samlede antal indlagte stiger med 17 til 254, da der også er sket udskrivelser.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu