ANNONCE

Coronasmittet plejehjemsbeboer død

16. marts 2020 09:11 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

En af de to beboere fra plejehjemmet Hørgaarden i Aarhus, der blev smittet med coronavirus, er død.

En mandlig plejehjemsbeboer fra det aarhusianske plejehjem Hørgården er søndag morgen død.

Det oplyser Aarhus Kommune til Aarhus Stiftstidende.

Artiklen fortsætter under videoen

Manden var i forvejen svækket, oplyser kommunen.

Nattevagt smittet

Onsdag den 11. marts kom det frem, at en nattevagt på plejehjemmet var smittet med coronavirus.

Siden da blev to beboere på plejehjemmet konstateret smittet.

Samtlige beboere blev derpå sendt i hjemmekarantæne:

– Straks vi blev vidende om det, kontaktede vi den fælles myndighedshotline og satte flere ting i værk for at sikre vores beboere og medarbejdere, sagde Vibeke Dahmen, viceområdechef, Område Nord da.

Fire dødsfald

Dermed kan mindst fire dødsfald i Danmark nu relateres til coronavirus i større eller mindre grad.

Søndag døde ældre person på Herlev Hospital. Vedkommende havde flere sygdomme og var smittet med coronavirus.

Lørdag døde en 81-årig også på Herlev Hospital, der ligeledes var smittet med coronavirusset og også havde flere alvorlige sygdomme.

Torsdag døde en 80-årig mand på Aalborg Universitet af et hjerteanfald. Han blev konstateret smittet efter sin død.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu