ANNONCE

Ekspert: Ny bølge nærmer sig

3. marts 2021 15:38 | Af: Maiken Krongaard, mk@newsbreak.dk

SSI melder om næsten 600 nye smittetilfælde det seneste døgn

Ekspert: Ny bølge nærmer sig
En poder gør en test klar. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Siden tirsdag er 574 danskere testet positive for corona. I alt er der foretaget 162.172 prøver. Det oplyser Statens Serum Institut (SSI).

Det vil sige, at positivprocenten er 0,35.

Det seneste døgn har der været tre nye dødsfald. Til sammenligning var der to personer, som døde med corona tirsdag.

Der er 31 nye indlagte på de danske hospitaler. Antal indlæggelser falder med 7 til 225.

Af dem er 34 indlagt på intensivafdelinger, og 19 er tilkoblet en respirator.

Tirsdag lå 39 personer på intensiv med corona. 20 fik hjælp af en respirator til at trække vejret.

Derudover er der det seneste døgn fundet 147 smittede i 52.769 lyntest.

Ny bølge på vej

Det er alt sammen pæne tal, lyder det fra professor og forsker i infektionssygdomme Nina Weis, Hvidovre Hospital.

Men med den begyndende genåbning af samfundet kan tallene snart se helt anderledes ud, vurderer hun.

– Min mavefornemmelse er desværre, at vi kan få en tredje bølge.

– Det er baseret på, at det stadig er en relativ lille del af befolkningen, der er beskyttet mod coronavirus, siger hun.

Nina Weis henviser også til, at det – selv med en relativ hård nedlukning – ikke er lykkedes at banke de daglige smittetal væsentligt ned under 500.

Nye varianter eskalerer smitten

Og med de forskellige varianters fremkomst – og i lyset af den begyndende genåbning af samfundet – vil det ifølge professoren alt andet lige føre til eskalerende smitte.

– Det er en kalkuleret risiko, vi løber. Hvordan det kommer til at gå, afhænger meget af, hvor hurtigt vaccinen bliver rullet ud, siger Nina Weis.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu