ANNONCE

Coronatal: Uhyggelig rekord

16. december 2020 14:11 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk og Ritzau Info

Det går den forkerte vej - og hurtigt.

3692 er registreret smittet med coronavirus det seneste døgn.

Det er det højeste antal påviste tilfælde på én dag under epidemien.

(I galleriet over artiklen kan du se dagens aktuelle tal).

Det viser tal fra Statens Serum Institut, SSI.

Ifølge Svend Ellermann-Eriksen, ledende overlæge på mikrobiologisk afdeling på Aarhus Universitetshospital, kan man endnu ikke se effekten af sidste uges delvise nedlukning.

– Det kunne vi heller ikke forvente at se endnu. Men inden for de næste to til fire dage skal vi gerne se en udfladning, så der ikke behøver at komme yderligere tiltag, siger han.

Antallet af indlagte med coronavirus er steget med 54 til 493 personer.

Dermed er der tæt på at være lige så mange indlæggelser på sygehuset som i foråret, hvor antallet toppede på 535 i starten af april.

Stigningen i antallet af indlagte er den største på én dag under epidemien.

Ifølge Svend Ellermann-Eriksen er de mange indlæggelser ved at udgøre et problem for sundhedsvæsenet.

– Der mangler personale. Derfor lukkes der ned for planlagt aktivitet de fleste steder for at frigøre personale. Det er en betydelig belastning, siger han.

Et positivt punkt er dog, at der er markant færre end i foråret på intensivafdelingerne, hvor patienter er mere syge og behandlingskrævende.

Coronavirus i Danmark

Sygdommen kom officielt til Danmark den 27. februar 2020. Jakob Tage Ramlyng, ansat ved TV2, fik æren af at være den første person, der officielt blev ramt af coronavirus covid-19 (tidligere 2019-nCoV), og han blev den 5. marts også den førte dansker, der officielt slap af med sygdommen igen.

Symptomer på coronavirus

Oplever du følgende symptomer, kan det være fordi, du lider af sygdommen:

– Feber
– Tør hoste
– Besværet vejrtrækning
– Åndenød

Opdateres …

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu