ANNONCE

Coronatallet falder igen

19. april 2021 14:05 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk og Ritzau Info

Tal fra Statens Serum Institut er opgjort

Der er mandag registreret 741 smittede med corona.

Det oplyser SSI, Statens Serum Institut.

Tallet søndag var 902 tilfælde.

Der er registreret 4 døde.

I alt er nu 2459 døde med corona.

Antallet af indlæggelser er steget med 18 personer.

Det bringer det samlede antal på 199. Heraf ligger 36 på intensiv – af dem 23 i respirator.

Positivprocenten steget

De 741ilfælde er fundet i 157.297 PCR-prøver, hvilket svarer til, at 0,47 procent af testene har været positive for covid-19.

Tallet, der også kendes som positivprocenten, er dermed det højeste siden starten af april.

Det hører dog med til historien, at flere testes, efter at coronapasset er blevet indført i Danmark. Det kan påvirke tallet.

Det kræver blandt andet et negativt testsvar, hvis man vil til frisøren. Er man vaccineret eller tidligere smittet, tæller det dog også.

Siden slutningen af januar har positivprocenten svinget mellem cirka 0,20 og 0,50 procent hver dag.

Der er også blevet foretaget 223.469 lyntest. De positive tilfælde indgår dog ikke i statistikken over smittetilfælde.

Det skyldes, at der er usikkerhed med testsvarene. Man opfordres derfor til at få foretaget en PCR-test, hvis man er testet positiv med lyntest.

Der er sket 38 nye indlæggelser på landets hospitaler af smittede med covid-19 siden den seneste opgørelse.

Der er dog også sket udskrivelser, og mandag morgen var 199 smittede indlagt på hospitalet i Danmark. Det er 18 flere end søndag morgen.

Med til historien hører dog også, at færre ofte udskrives i weekenden, hvilket betyder, at antallet af indlagte stiger.

Det skyldes, at der er mindre personale i kommunerne til at tage imod borgerne i weekenden. Der ses derfor ofte et fald i antallet af indlagte i tirsdagens tal fra SSI.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu