ANNONCE

Stop smitte: Er coronavirus karantæne løsningen?

13. marts 2020 09:25 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

Hvordan bør man egentlig forholde sig til, at landet er delvist lukket ned?

Onsdag aften var skelsættende for de fleste danskere. På et pressemøde meldte statsminister Mette Frederiksen ud, at der var nye tiltag på vej.

Med ét kunne de fleste danskere se deres dagligdag blive forandret de kommende to uger. Men der må være danskere, der tænker over, om det egentlig er nok at overholde regeringens tiltag.

Artiklen fortsætter efter videoen

Er coronavirus karantæne det rigtige for alle, eller er det faktisk bedre at isolere sig fuldstændigt fra samfundet?

Hvornår skal jeg i coronavirus karantæne?

Hverdagen har fra onsdag aften set anderledes ud for de fleste danskere. Her blev arbejdspladser over hele landet opfordret til at sende deres medarbejdere hjem, ligesom at daginstitutioner og uddannelsesinstitutioner lukkede ned.

Med ét blev de fleste danskere sendt i en form for coronavirus karantæne.

Ifølge myndighederne er det egentlig først, når man har været i tæt kontakt med en person, som har fået konstateret coronavirus eller, hvis man kommer hjem fra et land, der er defineret som et risikoområde, at man skal i coronavirus karantæne.

Hvis det er tilfældet, skal man undersøge, hvilke symptomer der er på coronavirus og kontakte læge, hvis man oplever nogle af dem.

Men karantæne betyder også, at man bør holde sig fra andre i sin husstand, hvad end det er børn, kæreste, ægtemand, roomie eller noget helt andet. Ellers skal vedkommende også i karantæne.

Hvordan skal jeg forholde mig i karantæne?

Hvis du er i coronavirus karantæne, så anbefales det, at du bliver indendøre dér, hvor du er i karantæne.

Det betyder altså, at du ikke må tage ud og handle ind, gå på shoppetur eller løbe en tur udenfor. Du skal blive indendøre.

Myndighederne har fra onsdag dog gjort det en smule nemmere for dig, for alle kulturinstitutioner, flere barer og natklubber, og sportsaktiviteter er lukket ned de kommende 14 dage som minimum. Så der er ikke meget, man kan foretage sig ude i virkeligheden.

Skal jeg blive hjemme, når Danmark er delvist lukket ned?

Måske har du tænkt for dig selv, at de kommende to uger, hvor myndighederne har lukket landet delvist ned, er ensbetydende med, at du er i coronavirus karantæne. Det er på en måde også rigtigt.

Den aktuelle coronavirus karantæne gælder dog kun, hvis du har været i tæt kontakt med en person, der er smittet med coronavirus. Hvis du skal vurdere, om du har været tæt med en smittet, så er myndighedernes definition af tæt med således:

– Direkte fysisk kontakt (eksempelvis givet hånd) til en person, som har fået påvist COVID-19.

– Tæt kontakt ansigt-til-ansigt inden for 2 meter i mere end 15 minutter, fx samtale med en person som har fået påvist COVID-19, eller i fly siddende 2 sæder i alle retninger.

– Ophold i et lukket miljø fx et mødelokale i mere end 15 minutter og med mindre end 2 meters afstand fra en person som har fået påvist COVID-19.

– Deltaget i plejen af en person med COVID-19 uden brug af værnemidler.

Har du ikke været i tæt kontakt med en smittet, må du altså fortsat bevæge dig udenfor og handle ind eller gå en tur.

Kan det være en fordel at isolere sig selv?

Der er fortsat mange danskere, der ikke er i coronavirus karantæne. Men med regeringens tiltag for at forsinke spredningen af smitte er flere danskere mere eller mindre bundet til deres hjem.

Hvis man vil undgå smitten totalt, kan det måske være en fordel at se de to kommende uger som en mulighed for dig til at isolere dig selv. Det skal understreges, at så længe du ikke har været i tæt kontakt med en smittet eller har rejst i et risikoområde, så er det ikke en krav fra myndighedernes side.

Ved at isolere sig selv derhjemme uden nogen form for fysisk kontakt til andre, burde man sikre, at smitten ikke spreder sig, derfor kan det være en fordel.

Generelt anbefaler myndighederne, at man undgår tæt kontakt med mennesker i alle henseender, også når du står i køen i supermarkedet, hvis altså du ikke er i coronavirus karantæne.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu