ANNONCE

Cruise lejede flydende hotel til ansatte

2. september 2020 21:50 | Af: Massimo Grillo, ms@newsbreak.dk

Tom Cruise gad tilsyneladende ikke flere forsinkelser af optagelserne til den næste Mission Impossible-film.

Cruise lejede flydende hotel til ansatte
Tom Cruise vil gerne behandle sit filmhold godt. Eller også er han bare træt af forsinkelser i de norske optagelser. Foto: REUTERS/Jason Lee

Optagelserne til den næste Mission Impossible-film har ligget stille siden februar måned. Dengang blev der filmet i Venedig i Italien, men coronapandemien har gjort det umuligt at filme mere, og med udsigten til at premieren ville blive skubbet til 2021, rev filmstjerne og hovedrolleindehaveren Tom Cruise et af sin gyldne kreditkort frem.

Ifølge norske medier og Sky News skulle Cruise have punget ud med et beløb svarende til knap 4,2 millioner danske kroner. De er gået til et krydstogtskib, der skal fungere som hotel for det 200-personers store filmhold og yderligere 200 internationale arbejdere.

De næste optagelser foregår i Norge, og det omdannede hotel skulle have kastet anker i fjorden ud for landsbyen Hellesylt 350 kilometer nord for Bergen.

Skib kendt af danskere

Krydstogtskibet er med ret stor sikkerhed kendt af en del danskere, da det skulle være en af Hurtigrutens skibe, M/S Fridtjof Nansen. Hurtigruten bliver betragtet som en af verdens smukkeste krydstogtruter med sin rundtur gennem norske fjorde fra Bergen i syd til Kirkenæs i nord.

Den seneste Mission Impossible-film, den 6. i række med titlen “Fallout”, blev også delvist filmet i Norge. De mest berømte scener er fra den verdensberømte klippe Preikestolen. Også dengang løb det store filmfranchise ind i forsinkelser på grund af dårligt vejr på kippen med et frit fald på 600 meter.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu