ANNONCE

Cykelstjernen har købt strandvejsvilla

11. januar 2021 22:52 | Af: Keld Stampe, ks@newsbreak.dk

Den tidligere cykelrytter og verdensstjerne Michael Rasmussen og hans kæreste er blevet koldingensere

Den tidligere professionelle cykelrytter Michael Rasmussen, eller ‘Kyllingen fra Tølløse’ som han ofte bliver kaldt i folkemunde, er blevet østjyde. Det skriver Jyske Vestkysten.

Stjernen, der vandt bjergtrøjen i Tour de France i både 2005 og 2006, og som lå til at vinde løbet i 2007 da hans hollandske hold, Rabobank, valgte at trække ham ud efter dopingmistanke, har ifølge mediet købt hus sammen med sin kæreste Lone Sisseck på Strandvejen i Kolding.

Det fremgår også, at parret flyttede ind sammen med hendes to teenage-børn forgangne sommer, og at Michael Rasmussens i dag 15-årige søn Milo, der bor sammen med sin mor, mexicanske Cariza Munoz Carrete, i Italien, forventes at slutte sig til dem, når han er færdig med skolen.

Michael Rasmussen og Cariza Munoz Carrete boede sammen og dannede par i 12 år inden de gik hver til sit efter at være blevet skilt i 2014.

Den pensionerede cykelrytter, der efterhånden er blevet 46 år, arbejder i dag som efterskolelærer i såvel Nykøbing Sjælland som Hald Ege ved Viborg.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu