Cyklist og fodgænger stødt sammen

15. august 2019 16:03 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

En dreng blev sendt på skadestuen efter en cyklist stødte sammen med en fodgænger.

Del:

På Teglværksvej ved Hillerød Vest Skolen i hillerød kom to personer galt afsted. En cyklist og en fodgænger stødte sammen omkring klokken 11.44 torsdag middag.

Den ene part blev efterfølgende kørt på Skadestuen.

Dreng på skadestuen

– En dreng fra 2006, 13 år, blev kørt på Hillerød Skadestue, siger vagtchef ved Nordsjællands Politi David Buch til Newsbreak.dk.

Nordsjællands Politi oplyser endvidere, at det ikke er klart om det var til tjek for skader, eller om det var med henblik på behandling, at den 13-årige blev sendt på skadestuen.

Politiets rapport melder dog ikke noget om, hvorvidt drengen var på cyklen, eller om han var fodgængeren.

Ikke alvorligt

Der er dog ingen tegn på, at sammenstødet var af alvorlig karakter.

– Det er ikke noget voldsomt, ellers havde vi stadig fat i sagen. Og det er ikke noget, vi arbejder på mere, siger vagtchefen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu