Cyklist påkørt: Bilisten efterlyses

8. oktober 2019 11:28 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

En 67-årig kvindelig cyklist blev påkørt af en bil. Hun har nu bedt politiet om hjælp til at efterlyse bilisten.

Cyklist påkørt: Bilisten efterlyses
En kvindelig cyklist fik ikke udvekslet sine oplysninger med en ældre mand, der påkørte hende. Nu efterlyser politiet ham i forbindelse med sagen. Foto: Colourbox
Del:

Den 2. oktober blev en kvindelig cyklist påkørt af en bilist på Hundige Centervej.

Men da kvinden ikke fik udvekslet oplysninger med bilisten, har hun spurgt Midt.- og Vestsjællands Politi om hjælp til at efterlyse føreren.

Det fremgår af døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Væltede på cykel

Klokken 09.50 blev en 67-årig kvindelig cyklist fra Greve påkørt af en bil på Hundige Centervej, da hun havde passeret Frydenhøj Alle.

Artiklen fortsætter efter videoen

Hun væltede på cyklen, og den ældre mand, der førte bilen, kom hende til undsætning.

Cyklisten blev senere kørt på skadestuen i en ambulance.

Efterlyser fører

Problemet er bare, at den 67-årige kvinde ikke fik udvekslet informationer med den ældre mand, derfor har hun bedt om hjælp til at efterlyse ham.

Det eneste hun ved om ham, er, at han sagde, han var 92 år, og at han netop havde været ved lægen.

Han er beskrevet som en mand mellem 90 og 95 år gammel, mellem 160 og 165 centimeter høj, spinkel af bygning. Han var iført brunligt tøj, var dansk-talende og kørte i en mindre brun personbil af hatchback model.

Kender du til sagen, kan du kontakte politiet på 114.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu