Dagens vejr bliver mere vådt end hvidt

11. december 2018 07:00 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Vejret den 11. december 2018 byder på gråvejr og udsigt til nedbør.

Vejret den 11. december 2018 bliver en forskellig oplevelse, afhængigt af hvor i landet du bor. Er du i Jylland tirsdag, har du udsigt til en del sol, mens resten af landet nærmere har udsigt til grå skyer og nedbør, på Bornholm er der endda mulighed for noget i retning af slud.

Hos Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, sidder vagthavende Klaus Larsen, og han fortæller, at temperaturerne vil ligge på eller lige under fem graders varme, og der er derfor ikke udsigt til rigtigt snevejr i dagtimerne.

Det kommer heller ikke til at blæse det store, og dermed er der ikke meget ved dagens vejr, der bør vække opsigt hos danskerne, med mindre man er en del af den gruppe mennesker, der mener, at julen skal være hvid. For det bliver den nok ikke for i år. Den bliver nok nærmere grå.

– Man skal ikke drømmke om hvidt vinterlandskab, siger Klaus Larsen om vejret den 11. december 2018 og om det vejr, vi får i de kommende dage.

Sne smelter

Faktisk ér der udsigt til nedbør af en anden slags end regn. Temperaturen vil de kommende nætter ligge et godt stykke under frysepunktet, og natteravne har derfor udsigt til, at der kan falde sne i den kommende tid. Det kommer bare ikke til at blive hængende.

– Det sne, der kommer om natten, vil smelte i dagtimerne, hvor vi vil ligge mellem to og fire graders varme, siger Klaus Larsen.

Der kan også falde sne i dagtimerne i de kommende dage, hvis temperaturen falder bare lidt mere, men det bliver stadig tøsne frem for rigtig sne, og der er ingen udsigt til, at det vil ændre sig i den kommende tid.

– Næste uge og frem mod jul kommer der mere regn, siger Klaus Larsen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu