Dahl bliver Olsen Dyhrs højre hånd på Borgen

18. februar 2014 12:57 | Af: Ritzau Fokus
 
Dahl bliver Olsen Dyhrs højre hånd på Borgen
Jonas Dahl er valgt til den magtfulde post som gruppeformand. Foto: KHAN TARIQ MIKKEL Polfoto
Jonas Dahl er valgt til den magtfulde post som gruppeformand.

Jonas Dahl er valgt til den magtfulde post som gruppeformand. Foto: KHAN TARIQ MIKKEL Polfoto

Den tidligere skatteminister blev som ventet valgt til den magtfulde post som gruppeformand for SF.

Jonas Dahl og Pia Olsen Dyhr kommer som ventet til at køre parløb i bestræbelserne på at genrejse det kriseramte SF.

Som nyvalgt formand er Pia Olsen Dyhr på et gruppemøde tirsdag blevet valgt til politisk ordfører i folketingsgruppen, så hun kommer til at være frontfigur for de fleste politiske udmeldinger. Posten cementerer dermed Pia Olsen Dyhrs magtbastion i partiet.

Jonas Dahl blev valgt til den magtfulde post som gruppeformand. Det er ham, der skal holde snor i de forskellige ordførere og sikre, at alle trækker i samme retning.

Veteranen Holger K. Nielsen blev valgt til ny næstformand for gruppen.

De enkelte ordførerskaber vil først blive fordelt senere.

/ritzau/

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu