Danmark har betalt formodede pirater

8. december 2014 17:00 | Af: Ritzau Fokus
 
Danmark har betalt formodede pirater
Del:
Den første danske sag mod en gruppe formodede pirater er endt med en erstatning på i alt 176.400 kroner.

Den første danske sag mod en gruppe formodede pirater er endt med en erstatning på i alt 176.400 kroner. Foto: Colourbox/free

Ni formodede pirater, der forsøgte at kapre dansk fragtskib i 2013, har fået erstatning fra den danske stat.

Første gang Danmark stiller somaliske pirater for en dommer, må staten betale erstatning for uberettiget frihedsberøvelse, bekræfter Rigspolitiet til Ritzau.

Kommunikationschef hos Rigspolitiet Mikkel Thastum oplyser, at ni somaliere har fået i alt 176.400 kroner i erstatning – det er 19.600 kroner til hver.

– Rigspolitiet beklager den lange sagsbehandlingstid, og de pågældende har nu fået erstatning for uberettiget frihedsberøvelse, siger Mikkel Thastum til Ritzau.

De ni somaliere var sigtet for pirateri efter et forsøg på at kapre det danske fragtskib Torm Kansas i Det Indiske Ocean den 10. november 2013.

/ritzau/

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu