ANNONCE

Corona-smitten eksploderer i Danmark

25. september 2020 13:45 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk og Ritzau Info

678 bekræftede coronatilfælde på et døgn.

Der er registreret yderligere 678 coronatilfælde i Danmark. Det viser den daglige opdatering fra Statens Serum Institut.

Det er det højeste antal siden epidemiens start i marts.

I alt 101 patienter er indlagt med covid-19 på landets hospitaler. Det er seks flere end torsdag.

Af dem er 25 indlagt på intensiv, hvoraf ni ligger i respirator. Torsdag lå 19 på intensiv. Fem af dem lå i respirator.

To personer er døde med coronavirus inden for det seneste døgn.

For at bremse epidemiens udbredelse blev en række nye restriktioner 18. september annonceret.

Se dem herunder:

Fakta

Nye restriktioner gælder fra lørdag 19. september

* Restauranter, barer og caféer skal lukke klokken 22 i hele landet. Også hvis der er tale om private arrangementer på restaurationerne.

* Der indføres krav om mundbind eller visir, når man står eller går på en restaurant indføres i hele landet. Og det gælder både gæster og ansatte.

* Fester i private hjem bør også lukke klokken 22, men det er en anbefaling og ikke et lovfæstet krav.

* Både private og offentlige arbejdspladser opfordres til at lade medarbejdere arbejde hjemmefra, i det omfang det er “muligt og hensigtsmæssigt”.

* Der indføres skærpede besøgsrestriktioner på sygehuse og plejehjem.

* Forsamlingsforbuddet sænkes til 50 personer i hele landet. Arrangementer, hvor man sidder ned, vil det dog fortsat være tilladt at være op til 500 personer. Det gælder eksempelvis sports- og kulturarrangementer.

* Myndighederne opfordrer borgere til at rejse med offentlig transport uden for myldretiden.

* Derudover opfordres borgerne til generelt at begrænse deres sociale samvær.

* Restriktioner og anbefalinger gælder fra lørdag 19. september og indtil videre frem til 4. oktober. De er senere forlænget frem til 31. oktober.

Kilde: Regeringen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu